Med mere end 16 års erfaring indenfor yoga og kropslæsning underviser jeg i smertelindring, bevægelse og livsbevidsthed.
Kroppen er vores vigtigste hus. Vores kanal. Vores antenne og instrument. Vores oplevelsessted.
Det er her, du mærker alt det, du er – og alt det, du er blevet adskilt fra. Det er her, vi vokser og gror og lærer.
Jeg ser dig, før du ser dig selv. Gennem ekstraordinær mønstergenkendelse og høj-sensorisk radar afkoder jeg ubevidste koder og livshistorier, der sidder fast i dit nervesystem. Professionelt kaldes det at besidde multisensorisk clairvoyance og have en hyperfokuseret intuition og spejlingsevne. Mit kald er at vække din forståelse af dig selv. Vække dit selvværd, din selvkærlighed. Din indsigt og dit æreskodeks. Jeg er et helt almindeligt, jordnært menneske – og samtidig kanal for dyb transformation. Jeg spejler det i dig, du har brug for at se før næste skridt i din opvågning.
Jeg er på én gang ekspert, elev og nybegynder. Jeg har været oppe, og jeg har været langt nede.
Jeg har været ude, og jeg har været helt inde. Bag facaderne, bag ved rollerne - jeg har set rigtigt meget.
Og jeg ved: Jo mere vi lærer, jo mere opdager vi, at vi stadig intet ved. Der er altid en dør mere at åbne.