Hold nu bare din aftale med dig selv, altså..!
Av, for en overskrift da..!
Ikke desto mindre er det en sandhed, der stille og roligt folder sig ud.
Jeg har i en stor del af mit liv været hamrende dårlig til at overholde aftaler med mig selv!
Sådan rigtigt.
I mange år.
Lavet den ene efter den anden aftale med mig selv om alt muligt.
Uden at kunne holde dem.
Aftalerne.
Lige fra selvkærlige aftaler til vigtige overlevelsesaftaler.
Aftaler med mig selv om at være en mere nærværende og omsorgsfuld person.
En mere nærværende og omsorgsfuld datter.
En mere nærværende og omsorgsfuld mor.
En mere nærværende og omsorgsfuld veninde.
En mere nærværende og omsorgsfuld chef.
Lige fra juicekure til halve marathons og bestemte sengetider. Lige fra mere tid med veninderne over til modet til at sige fra uden at skulle forklare. Bare fordi. Lige fra det vigtige i at være nærværende i parforholdet over til det med aldrig mere at tage nogen ind, der bare har travlt med at behandle mig dårligt. Lige fra at nu vil jeg altså til at gøre mere rent til at nu er det altså på tide, at jeg ikke KUN bruger min tid på at gøre rent.
Og nærmest aldrig fået nogen som helst af disse aftaler sådan rigtigt fulgt helt til døren.
Jeg har været virkelig DÅRLIG til at overholde aftaler med mig selv….!
Og ved du hvad? Vores relation til os selv bestemmer også hvordan vores relation til alle andre ser ud...
AV, DEN SLÅR ALTSÅ LIGE LIDT HÅRDT…!
Måske du kender det…?
Det her med at du får et klart øjeblik og begejstres og laver aftaler med dig selv om at fra nu af så er aftalen sådan og sådan.
Fordi du gerne vil noget nyt.
Noget bedre.
Du er topmotiveret.
Lige dér i øjeblikket.
De første dage.
Får måske endda sagt til dig selv i spejlet ”You can do this!”.
Og så sker der noget.
Du kan ikke rigtigt sætte fingeren præcis på, hvad det er der sker.
Men en dag opdager du, at du ikke lige har husket den her aftale med dig selv.
I starten er det lidt sådan ”Nå ja, jeg starter bare igen nu her, med den der aftale."
Eller... ”Det går nok, der kom jo også lige det og det i vejen.”
Og sådan går der lidt tid. Lidt indre snak. Lidt frem og tilbage. Og så sker der noget. Noget mere.
Du giver op...!
Dropper aftalen.
Slår det hen.
Kender du det…?
I virkeligheden mister vi tilliden.
Mister tilliden til os selv!
Tilliden til at vi kan noget.
Tilliden til at vi er til at stole på.
Tilliden til at vi har en værdi.
Tilliden til at vi kan regne med det, vi sætter os for.
Når vi bryder de her små aftaler med os selv. Vi laver dem ofte, så vi på sigt kan finde ud af at vi inderst inde ikke tror på os selv.
Det handler om at vi ubevidst holder en historie i live.
En historie, der bor i os.
En ubevidst historie om ikke at kunne stole på...
Og se det er en helt anden snak...